Referat fra generalforsamlingen i Støtteforeningen for Ry Lokalarkiv
Tirsdag den 26. februar 2019 klokken 19.00
Inden selve generalforsamlingen holdt arkæolog Merethe Schifter Bagge et spændende foredrag om oldtidsfund på Kildebjerg.
Generalforsamlingen begyndte kl. 20.00 i læsesalen. 25 medlemmer var mødt op.
Dagsorden:
Ad
1. Valg af dirigent
Jarl
Dencker Nielsen blev valgt som dirigent og indledte med at fastslå,
at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
Ad
2. Formandens beretning v/ formand Knud Aagaard
Formanden fremlagde beretningen, som er vedhæftet.
Ad
3. Regnskabet v/ kasserer Ib Jensen Skytte
Kassereren fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt. Regnskabet er vedhæftet.
Ad
4. Valg
Bestyrelsen Ib Jensen Skytte blev genvalgt
Knudaage Knudsen blev genvalgt
Birthe Dalsgaard blev valgt
Suppleanter: Torben Andersen blev genvalgt
Jane Steffens blev valgt
Revisorer: Niels Hovgaard blev genvalgt
Ann Kirstin Heide blev genvalgt
Revisorsuppleant: Birthe Østergaard Andersen blev valgt
Ad 5. Indkomne forslag
Bestyrelsens forslag om forhøjelse af kontingentet blev vedtaget, så kontingentet fremover er 100,- for personligt medlemskab og 125,- for husstandsmedlemskab.
Ad
6. Eventuelt
Knud Aagaard efterlyste forslag til fejring af Lokalarkivets 50 års fødselsdag i år.
Ref/Mogens
Beretning for 2018
Konstituering af bestyrelsen:
Formand: Knud Aagaard
Næstformand: Kaj Ahlburg
Kasserer: Ib Jensen Skytte
Sekretær: Mogens Riis Lauritzen
Repræsentant til kontaktudvalget for Museum Skanderborg:
Mogens Riis Lauritzen
Foreningen havde ved årsskiftet 110 medlemmer.
Flytningen af arkivet.
Blev afsluttet i løbet af foråret og de sidst ”tilretninger” er også ved at være på plads. Der er dog stadig en del sortering og omfordeling i depotet i kælderen der mangler.
Samtidig skal nævnes at lysforholdene i kælderdepotet er forbedret (faktisk rigtig gode) takket være velvillig hjælp fra Ry Elforretning.
Vi søgte Ry Borgerforening om tilskud til udgifter i forbindelse med flytningen og var så heldige at få bevilliget 10,000 kr. som vi bl.a. har brugt til indkøb af 1 stk. A3 scanner og ny printer. Vores gamle dokumentcenter overlevede desværre ikke flytningen.
Derudover har vi, til vores billeder, anskaffet et ophængnings – system af galleriskinner til brug i arkivet der muliggør løbende udskiftning af billeder uden vi perforerer væggene.
Scanning og registrering af fotografier i Arkibas går som de forrige år igen fremad. Vi har nu registreret ca. 7900 billeder på den landsdækkende søgedatabase arkiv.dk, og der er i 2018 blevet ”klikket” 58914 gange på billederne og de andre arkivalier.
Digitaliseringen af diverse kassettebånd har været noget nedprioriteret siden flytningen startede, men forvæntes at blive fulgt op på igen.
Nyt EDB.
Vi søgte Velux-fonden om et tilskud til indkøb af nyt edb-udstyr til bl.a. digitalisering af gamle lydbånd og vi fik tildelt 6500.- kr. som vi har indkøbt en pc for i overensstemmelse med kriterierne i ansøgningen. Vi vil derudover gøre brug af den til indscanning af vores håndbogsamling samt diverse vejvisere og telefonbøger.
Indscanning af fotograf Victor Baunsgaards filmruller er i gang igen og de bliver, lagt på foreningens hjemmeside, efterhånden som de er klar. Her kan man se dem og skrive kommentarer og oplysninger om billederne, hvis man er oprettet som bruger. I øjeblikket har 92 brugere fået adgang til at skrive kommentarer.
Der er indtil videre kommet ca. 4638 kommentarer til de 6837 billeder der p.t. er på hjemmesiden.
Vi
er naturligvis glade for de 92 personer, som er kommet indenfor, men
vi vil gerne have mange flere til at bidrage.
Skulle nogle af
jer holde jer lidt tilbage pga. vanskeligheder med oprettelse af
adgang, vil vi opfordre til at I kommer ned på arkivet, hvor vi kan
guide jer stille og roligt igennem processen med oprettelse og komme
med kommentarer.
Arkivets hjemmeside havde ca. 20000 besøg hjemmesiden på museumskanderborg 800 2018
Vi har som de foregående år fået indleveret mange forskellige arkivalier i årets løb, som vi igen er i gang med at registrere.
Der skal i den forbindelse rettes en stor tak til alle de frivillige, der arbejder utrættelig med de mange opgaver året igennem og til Jens og Martin, der hjælper os med at gøre det rigtigt.
Og så en lille opfordring hvis I skulle have lyst til at bruge lidt tid på arkivet, kan vi bruge flere frivillige og det er ikke en forudsætning at være edb-kyndig.
Års kalenderen er trykt i 500 eksemplarer i år og salget er forløbet rimeligt men dog lidt i underkanten. Vi havde den til salg i Købmanden i Alken, Superbrugsen i Ry, Kvikly i Ry, Brugsen i Gl. Rye, Meny i Låsby.
Derudover havde vi midlertidige salgssteder ved Møllemarkedet i Gl. Rye og Ryvang og julemarkederne på Øm Kloster og i Alling.
5. september 2018
Rundvisning på Elværket og Åleværket ved Rye Mølle.
Peter Busck, Rye Nørskov, viste rundt og fortalte.
37 deltagere
Udstilling om Poul Steffensen
Ry Møllemuseum, Ry Bibliotek og Ry Lokalarkiv lavede i fællesskab en udstilling om maleren Poul Steffensen. Lokalarkivet bidrog med en fotoudstilling i vinduet, en udstilling af anskuelsestavler inde i arkivet med adgang i bibliotekets betjente åbningstid, samt en udstilling af postkort og bøger, som Ib Jensen Skytte havde stillet til rådighed.
Udstillingen på arkivet havde 150 besøgende. Tallet er anslået af bibliotekarerne.
Derudover arrangerede vi et foredrag af Jørn Guldberg om brugen af anskuelsestavler i undervisningen. Foredraget havde 36 tilhørere.
Jørn Guldberg var meget behjælpelig med udarbejdelsen af tekster til udstillingen, og skrev et lille kompendium med forklaring til arkivets anskuelsestavler. Vi udleverede kompendiet gratis til besøgende på arkivets udstilling.
Udstillingen varede fra den 21. september til den 21. oktober
Vi har udsendt 4 nyhedsbreve i 2018. Nyhedsbrevene informerer om foreningens arrangementer og om arbejdet på arkivet. 70 personer modtager nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet bestilles på Museum Skanderborgs hjemmeside.
Databeskyttelsesforordningen (populært kaldet Persondataforordningen) har en del indvirkning på måden vi skal registrerer oplysninger i Arkibas og giver stadigvæk anledning til diskussioner på arkivet, alt mens vi venter på retningslinjer fra (formodentlig) Rigsarkivet.